Vuggestuebørn

Som udgangspunkt vækker vi ikke børn. Der kan dog være enkelte undtagelser, eksempelvis hvis barnet har et uhensigtsmæssigt søvnmønster og nærmer sig børnehavealderen.

Vi vækker ikke børn, der har sovet kortere tid end en time. Vi putter børnene efter individuelle behov, når vi kan se og mærke, at barnet har brug for at sove eller få ro.

Vi noterer ikke, hvor lang tid barnet har sovet og hvor meget det har spist, men er altid opmærksomme på barnets generelle trivsel.

Alle blebørn medbringer egne bleer. Hvert barn har en kasse med navn på til bleer i puslerummet.  Desuden medbringes egen barnevogn, godkendt sele, dyne, pude og fluenet. Det er forældrenes ansvar at sengetøj vaskes jævnligt.

Vi vil meget gerne have navnesutter.

Vores vuggestuebørn sover ude så længe de kan, herefter sover de til middag i puderummet. Her skal medbringes et voksen eller junior ( enkeltlagen) juniordyne eller tæppe og eventuel pude.

Puttebamse eller klud opbevarer vi i blekassen.

Sutter koges hver morgen og suttekasserne i gangen ( med barnets navn) indeholder altid kun rene sutter.

Vi følger anbefalingerne i forhold til kost børn under 3 år, eksempelvis undgår vi rå gulerødder og nødder.