Ny i Tøjhushavens Børnehus

I Børnehuset lægger vi vægt på, at I får så god en start som muligt.

Vi vil opfordre jer til at komme på besøg så I og barnet kan se vores hus.

I vil blive vist rundt, informeret om huset og vores dagligdag. Vi vil desuden aftale, hvordan jeres barns start i Børnehuset skal forløbe.


De første dage i Børnehuset opfordrer vi forældrene til at blive sammen med barnet. Nogle børn falder meget hurtigt til i børnehuset, for andre tager det længere tid. Det er oftest en god hjælp for barnet, at indkøringen foregår i et roligt tempo, gerne sammen med jer.